Der er det øjeblik på teestedet ved et langt hul, hvor du kigger ned i baggen og lader som om du tøver. Den store kølle rager op over de andre. Du ved udmærket, at du tager den om ti sekunder. Det gør vi også.
Godt. Driveren er baggens længste kølle, den med det største hoved og den mindst vinklede slagflade. Den er der for at sende bolden langt af sted fra teestedet. Den laver ikke andet, og det er allerede rigeligt.
Én ting, rigtig godt
Længden giver en bredere svingbue, altså mere fart i træffet. Den næsten lige slagflade sender bolden lavt og langt af sted med lidt backspin. Hovedet er bredt, træfområdet rundhåndet, og den tilgiver skæve træf en smule.
En smule. Man gentager gerne, at det store hoved er tilgivende, og det er ikke forkert, bortset fra at skaftets længde tager tilbage med den ene hånd, hvad volumen giver med den anden. Tager du én ting med: driveren tilgiver først og fremmest dem, der allerede rammer den godt.
Om du skal tage den frem
På teestedet ved et langt hul, når terrænet foran dig tillader det. Bold på tee, en smule løftet, ramt på vej op. Så meget for teorien.
Ellers bliver den i baggen. Bortset fra at dette ellers dækker rigtig mange udslag, hvor du tager den frem alligevel. Kort hul: et jern eller en hybrid placerer bolden bedre, alle ved det, næsten ingen gør det. Smalt udslag med træer eller vand langs siden: den kortere kølle koster længde og holder dig i spil, og du får hurtigt at vide, at du kunne have satset. Det er som regel ham inde mellem træerne, der siger det.
Helt ærligt: her gør du, som du vil. Vi spiller med folk, der lægger driveren væk, så snart et udslag bliver smalt, og som afleverer meget fine kort, og med andre der tager den hver gang og morer sig betydeligt mere. Det, der irriterer os, er den belæring, der forklarer en amatør, hvad han »burde« gøre med sin bag om søndagen.
Hvorfor den er svær
Alt det, der gør den kraftfuld, gør den svær at styre. Jo længere skaft, desto længere vej for hovedet, desto mere forstørres en lille fejl i banen. Den næsten lige slagflade hjælper ikke: bolden stabiliseres mindre af sit spin, så sideafvigelser træder tydeligere frem.
Og du skal tage bolden ud af luften, sidst i bevægelsen, uden først at røre jorden. Mange spillere rammer deres jern rent i årevis, før de føler sig hjemme med denne kølle. Der er ikke noget unormalt i det.
Hvad der virkelig ødelægger den
Hovedet er tyndt og hult. Det bliver sjældent beskadiget under spil. Det hele sker i baggen.
Køller, der står i samme rum, ender med at slå ind i hinanden. Ved hvert skridt, i hvert sving med golfbilen, i det øjeblik du løfter baggen ud af bagagerummet og alting falder på plads med en klirren af metal. Driveren rager op, så det er driveren, der får tæsk. Kronen bliver ridset. Slagfladen får hak. Lakken går af i små flager.
Problemet er, at det sker langsomt nok til aldrig at blive bemærket. Du stiller køllen fra dig, du tager den op igen, du ser ingenting. Så en dag rækker du den til nogen, der svarer »nå ja, den har været med et stykke tid«.
Deraf køllehoveddækket: en hætte, der sidder på hovedet under runden og kommer af, når der skal spilles. Det er ikke en avanceret genstand, og der er ingen grund til, at den skulle være det. Den eneste reelle risiko er at glemme den på teestedet, og mod det findes der ikke udstyr, kun vaner.
Til at huske
- Driveren er lavet til længde, og til ingenting andet.
- Den kommer frem på teestedet ved lange huller, ikke hver gang, og resten er smag og behag.
- Længden og den lige slagflade forstørrer fejl: det er baggens mest krævende kølle.
- Den bliver ødelagt i baggen, ikke på banen.